Børneportræt

portræt fotograf Kirsten Adler

Portræt af 2 søskende

Et børneportræt er fantastisk. Det fastholder tiden som bare løber hurtigt. Det får os til at huske, hvordan de små så ud, dengang. Et børneportræt fanger sekundet og fastholder det. Og  så er et børneportræt er en perfekt gave til bedsteforældrene udiover til sig selv også.

Jeg laver mere end bare skarpe billeder. Jeg prøver at gøre mine børneportrætter levende og billeder som viser dit barn/børn som de er. Det er børneportrætter, hvor der er stemning og udtryk i.

 

Det er altid sjovt for mig at lave et børneportræt, da jeg er ret vild med børns umiddelbarhed, og jeg synes børneportrætter er skønne – uanset om børnene smiler eller ser sure ud.

Børn er børn og som oftest helt sig selv – de kan ikke lade være. Børn kan være generte, de kan være frembusende, de er ligeså forskellige som os voksne. Derfor er det vigtig for mig i børneportrættet at fange den lille personlighed som gemmer sig derinde.

Jeg har gennem mange år fotograferet børn. At mit job som lærer (og mor) også har givet mig et vist “tag” er nok ikke helt ved siden af.

På nogen måder, er jeg nok også selv lidt barnlig, og nogen gange sender jeg mor og far på en lille gåtur, men vi har det “sjovt” i studiet.

Det er ikke alle børn, som synes mødet med en fremmed er skønt. Helt små børn kan det få det svært, hvis de får at at vide “Nu skal vi til fotografen, så nu SKAL du huske at smile”. Tvang eller slik virker desværre ikke så godt, derimod er tillid til barnet og fotografen en god kombi til at lave det gode børneportræt.

Skulle det gå helt galt kan far evt. stå på hovedet bag ved fotografen – det plejer at hjælpe.Og så får alle sig et grin :-)

Mit udgangspunkt er, at det skal være en sjov og hyggelig oplevelse for både barn og fotograf at blive fotograferet – det kommer der oftest de bedste billeder ud af.

Teenagere er som regel lidt generte. Selvironi og forståelse er en god ting her – og man må gerne grine af fotografen.